Betingelser for dig der handler som privatperson

Her har vi samlet alle oplysninger i forbindelse med salg og levering på gymnastikgrossisten.dk. 
 
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf.  69 15 53 54. 

Mandag – torsdag  mellem kl. 08:00 – 16:00 
Fredag mellem kl. 08:00 - 15:30.  
 
Se handelsbetingelserne for erhverv  her 

 

Generelle oplysninger: 

gymnastikgrossisten.dk 
CVR-nr. 11074219 
Danmarksvej 34 
8660 Skanderborg 
hej@gymnastikgrossisten.dk 

Priser og betaling 

Priser 

Alle priser er vist inkl. moms.

Vil du se priserne ekskl. moms skal du klikke på knappen "Eks. moms" i toppen af siden. 

Alle priser vises i DKK (Danske Kroner)


Betaling 
Betaling på gymnastikgrossisten.dk foregår ved kreditkortbetaling. 
Beløbet hæves først fra din konto, i det øjeblik din bestilling afsendes fra vores lager. 
Vi opkræver ingen gebyr på din kreditkortbetaling. 
 
Følgende kreditkortbetalinger kan benyttes på gymnastikgrossisten.dk:  

  • Visakort 
     
  • Mastercard 
     
  • Mobilepay 

 

Din sikkerhed 

Data som du sender i forbindelse med dit køb, med betaling gennem betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. 
 
Hverken gymnastikgrossisten.dk eller andre, har mulighed for at læse dine data på købet. Der kan aldrig trækkes større beløb end det du har godkendt ved købet. 

 

Priser 

Priserne kan løbende ændres i forbindelse med kursstigninger og andre udefrakommende forhold. 

Leveringsbetingelser 

Alle varer på gymnastikgrossisten.dk er som udgangspunkt en lagervare. Lagervarer leveres normalt indenfor 1-3 arbejdsdage.  



Pakkeforsendelser 

Din bestilling pålægges fragt efter Post Danmark eller Danske Fragtmænds takster.  

Fragtpriserne ligger fra kr. 29,- og op til 2.500,- 
 
Du har også mulighed for at afhente din bestilling og derved spare fragtomkostningerne. 
Ordren kan også afhentes, mandag – fredag mellem kl. 08:00 – 15:30. 
 
Du afhenter din bestilling på: 

gymnastikgrossisten.dk 
Danmarksvej 34 
8660 Skanderborg 



Reklamationsret 

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. 

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. 

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. 

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. 

Varen sendes til: 

gymnastikgrossisten.dk 
Danmarksvej 34 
8660 Skanderborg 

 

Fortrydelsesret 

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.  

Består varen af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse. Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du får den første vare i fysisk besiddelse. 

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at sende en mail til hej@gymnastikgrossisten.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. 

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.



Returnering 

Du skal sende din bestilling retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. 

Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage. 

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post.

Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste 2.500 DKK.

Ring til os og aftal nærmere hvis du er i tvivl.
 

Varer undtaget fortrydelsesretten 

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:  

  1. Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, 
  1. Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, 
  1. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke kan returneres hvis emballagen er brudt.  

Du mister din fortrydelsesret, hvis; 

  • du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.  

 

Varens stand, når du sender den retur 

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. 

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. 

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen

 
Tilbagebetaling af købsbeløbet 

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. 

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: 

gymnastikgrossisten.dk 
Danmarksvej 34 
8660 Skanderborg 



Persondatapolitik 

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: 

Navn, adresse, telefonnummer og mailadresse. 

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.  

Personoplysningerne registreres og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.  

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. 
 
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Den dataansvarlige på gymnastikgrossisten.dk er Tress A/S 

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. 
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: hej@gymnastikgrossisten.dk.  

 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice hos gymnastikgrossisten.dk på hej@gymnastikgrossisten.dk. 
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til: 

Nævnenes Hus 
Toldboden 2 
8800 Viborg 
www.naevneneshus.dk 

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

 

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 29.11.2022